>Lidt om væbnerne på Thyholm
I FDF Thyholm er væbnerne delt i 3 hold Væbnerelever er drenge og piger, som går i 6. klasse.
1. væbnere er dem, der går i 7. klasse og 2. væbnere er unge fra 8. klasse.
Som væbner skal du turde bruge dig selv. Hos os kan du møde udfordringer. Du kan få lov til at blive så træt eller våd eller snavset, som du aldrig havde drømt om, og du bliver en del af et fællesskab, der er så stærkt, at ingen opgave føles for stor.

>Typiske aktiviteter.
Væbnertiden i FDF er tiden med de store oplevelser. Væbnere lærer en masse brugbare færdigheder såsom orientering i naturen med kompas eller GPS, førstehjælp, raftebyggeri, foto og kommunikation. Som væbner kommer man tæt på naturen, men det er også som væbner man får lov til at afprøve nogle af de vildeste idéer sammen med sine allerbedste venner.

>Højdepunkter..!

  • Måske er det når crosseren, I selv har bygget tordner ud over marken.
  • Måske er det, når I i fællesskab har strikket en bamse der er så stor at I kan sove inden i den.
  • Måske er det, når I deltager i væbnermesterskabet og i fællesskab har løst en af de svære opgaver til top point.
  • Måske er det, når jeres hold bor i Kredshuset en hel uge og derfra passer skolegang og lektielæsning.
  • Måske er det på Møgelø, hvor livet på bopladsen, som I selv har bygget, danner rammen om et tæt fællesskab på holdet.
  • Måske er det landslejren hvert 5. år, hvor man som væbner oplever det helt store sus sammen med 15.000 andre FDF'ere.

>Interesseret?
Skulle dette have fanget din interesse så kom og vær med, der er plads til alle, tjek vores program under ´program´, se hvad vi laver, og hvor vi er, eller ring til en af lederne eller vores kredsleder.                  Mens du venter på, det bliver mandag, kunne du jo lige smutte ind og se FLUX elle BLUZ som er et par rigtig fede fdf sider.

Vi glæder os til at se dig.