>Lidt om puslingene på Thyholm
Puslinge er kredsens spilopmagere. Her hos os kan alle drenge og piger, som går i 1. klasse blive pusling. FDF er lige noget for dig, især hvis du har lyst til at lege, og prøve nye og spændende ting.

>Typiske aktiviteter
Som pusling skal man lære at være FDF'er. Puslinge bygger huler, laver dukketeater, lærer sange, leger, og får historier. Vi skal også tage mærker - måske cirkusmærket eller dyremærket eller eventyrmærket. Nogen gange er vi også på ture, hvor vi sover i en hytte eller et telt.

>Højdepunkter..!
Det er bare helt vildt, hver gang man er til FDF som pusling. Måske bliver det største for dig, når vi skal på weekendtur første gang, eller måske er det, når vi får historier til møderne. Vi skal også afsted sammen med alle de andre FDF'ere, og i sommerferien skal vi være med i et rigtigt eventyr, når der er sommerlejr på Møgelø.

>Interesseret?
Skulle dette have fanget din interesse så kom og vær med, der er plads til alle, tjek vores program under ´program´, se hvad vi laver, og hvor vi er, eller ring til en af lederne eller vores kredsleder.                  Mens du venter på, det bliver tirsdag, kunne du jo lige smutte ind og se Sille og Sigurd som er en rigtig fed fdf side.

Vi glæder os til at se dig.