>Lidt om piltene på Thyholm
Piltene er delt op i 1.- og 2. pilte.
1. pilte er for alle drenge og piger i 4. klasse, og 2. pilte er for dem, som går i 5. klasse. Alle kan være med, men det er godt, hvis du er god til at lege, har lyst til at bruge din fantasi og elsker at gå på opdagelse.

>Typiske aktiviteter
Som pilt skal man udforske verden og lave ting, som kan bruges til noget. Vi bygger huler, snitter i træ, laver bål, klæder os ud, laver teater, og vi lærer så småt at bygge med rafter. Som pilt kommer du også på længere ture, og måske får I lov til at sove under åben himmel.

>Højdepunkter

  • Den fede weekendtur, hvor hulen, I selv har bygget, skal indvies.
  • Mødet, hvor far og mor kommer og ser det flotte kunstværk, du har været med til at lave.
  • Mødet hvor I klatrer i træer, eller når I synger så højt, at loftet næsten falder ned.
  • Årets sommerlejr på Møgelø, det bedste sted i verden, hvor man som pilt hele tiden møder nye oplevelser.
  • Hvert 5. år er der landslejr, og her skal alle pilte sammen med 15.000 andre FDF'ere være med til at skabe en verden kun for FDF'ere.

>Interesseret?
Skulle dette have fanget din interesse så kom og vær med, der er plads til alle, tjek vores program under ´program´, se hvad vi laver, og hvor vi er, eller ring til en af lederne eller vores kredsleder.                  
Mens du venter på, det bliver mandag eller tirsdag, kunne du jo lige smutte ind og se FLUX, som er en rigtig fed fdf side.

Vi glæder os til at se dig.